Del

Skjorte pleje og gode råd

Sådan behandler du din Sumisura skjorte

• Vask den på 30 grader med vrangen vendt ud • Vælg et centrifugeringsprogram på laveste omdrejninger – helst ikke mere end 400/600 • Hæng skjorten op på en bøjle umiddelbart efter vask og lad den dryptørre • Herefter går strygningen som en leg

Sådan stryger du din Sumisura skjorte

Skjorter produceret i høj kvalitet bomuld vil, hvis de bliver behandlet som nævnt, ikke krølle nævneværdigt. En Sumisura skjorte er nem at stryge, og det tager ikke lang tid at opnå det perfekte resultat. Vi har lavet en video-strygeguide til dig, for at du kan opnå det bedste resultat. God fornøjelse.

• Stryg aldrig skjorten når den er knas tør, det er bedst hvis den er lidt fugtig. Tag den evt. fra bøjlen inden den er helt tør, eller alternativt kan du stænke den.

• Brug en blomster-forstøver til at stænke skjorten. Sørg for at skjorten er lige fugtig over det hele. Du kan eventuelt lægge den stænkede skjorte i en pose og lade den hvile i en times tid inden du begynder strygningen.

• Sørg for at have et strygejern som giver rigeligt med damp, vi kan varmt anbefale et strygejern med dampstation – men mindre kan også gøre det!

• Vores skjorter er bomulds skjorter - derfor er det vigtigt at strygejernet er indstillet til bomuld/linned, som er den højeste temperatur.

Sådan folder du din Sumisura skjorte

Nu har du strøget din skjorte og skal lægge den på plads! Vi anbefaler at folde den – og derefter lægge den i skabet eller ned i kommoden. Når du folder dine skjorter, får du:.

• Godt overblik over dine skjorter, når de ligger i skabet/kommoden

• Du undgår uheldige folder og krøl som resultat af, at skjorterne hænger for tæt på bøjle i skabet

• Dine skjorter er altid klar til, at blive pakket i kufferten, hvis du skal ud at rejse.

Kontakt os:
info@sumisura.com

0 varer i din kurv

Din indkøbskurv er tom.

Betalingsmuligheder