Sådan passer t-shirts og tank-tops!

En sumisura t-shirt og tank-top er som udgangspunkt designet til at passe under en skjorte.
Som fagmænd, er det for os meget vigtigt, at den undertrøje (t-shirt/tank-top) man bruger under skjorten, sidder til og følger kroppen, således at den ikke skaber uflatterende buler og folder, som synes igennem skjorten.

Derfor bruger du eksempelvis normalt en størrelse M i t-shirts eller Tank-tops, skal du vælge denne størrelse, påtænker du at bruge den til at have på under skjorten, eller hvis du blot godt kan lide at de sidder tæt til kroppen.
Skal du derimod bruge undertrøjen til jeans o.l. så vælger du blot en størrelse større, hvorved du får et mere løst fit.
Længden er afpasset i forhold til, at undertrøjerne anvendes under skjorter, og derved ofte bruges sammen med eksempelvis jakkesætsbukser.

T-shirt og tank-top kvalitet

Alle vores t-shirts og tank-tops er lavet af 100% kæmmet bomuld af fineste kvalitet. Der er tilsat 5% lycra for at sikrer den elastisk effekt, der giver den tætsiddende funktion. Stoffet er vævet (strikket) meget tæt og af finere tråde, end man normalt finder i en klassisk undertrøje, hvorved der opnås en meget ensartet og glat overflade.

Ved så tæt en vævning (strikning) samtidig med, at der er tilsat lycra, gør at undertrøjerne holder pasformen.
Når man anvender den fine bomuldskvalitet, opnår man en udpræget blødhed, hvilket gør at de er meget behagelige at have på. Grundet den høje bomulds- og sykvalitet, er der ligeledes en lang holdbarhed.

T-shirts eller tank-tops under min skjorte?

Nu findes der jo heldigvis intet der i denne sammenhæng er er rigtig eller forkert, men vi vil da gerne herfra slå et slag for, at man anvender en undertrøje under sin skjorte, bl.a. af følgende årsager:
• Når/hvis man sveder, er det undertrøjen, der opsuger sveden og ikke skjorten. Det betyder i al sin enkelhed, at man under normale forhold, vil undgå de våde svedplamager på skjorten, ligesom den misfarvning, som sved medfører, vil gå ud over undertrøjen og ikke skjorten

• Om vinteren giver det sig selv, der vil en undertrøje være med til at holde dig varm. Det betyder samtidig også, at du i høj grad kan eliminere opdelingen af din garderobe i sommer- og vinterskjorter, da skjorterne nu uagtet kvalitet og tykkelse, kan bruges hele året rundt.

• Skjorten sidder simpelthen bedre. Bomuld mod bomuld gør, at skjorten ”rutscher” mindre, når man bevæger sig.