
En skjorte er et beklædningsstykke til overkroppen. Beklædningsstykket består af for- og bagside, ærmer, krave og anordninger til fuld eller delvis åbning/lukning.
Skjorter kan være uendeligt forskellige hvad angår farver, ærmelængder, knapper, stof, snit og meget mere. Men enhver skjorte kan beskrives i 4 dimensioner, som også bestemmer dens kvalitet:
Dine sumisura skjorter er gjort af ægyptisk 2-ply bomuld. Ægyptisk bomuld er fra naturens side noget af det bedste i verden med lange, stærke og ensartede fibre. Derfor bliver det færdige resultat et både fint og slidstærk stof, der kun krymper 2-3%. 2-ply betyder, at to tråde er spundet sammen til én tråd, hvilket giver ekstra styrke.
Den fine bomuld fremstår med en glansfuld overflade, og da alle metervarer er garnfarvede inden vævningen, er farven trængt helt igennem, og skjorterne fremstår med en ensartet, smuk finish.
Vi går ind for bæredygtig og kvalificeret produktion. sumisura skjorter er syet af voksne og veluddannede mennesker med gennemsnitlig 10 års anciennitet og erfaring. Vi bruger en god og stærk tråd, der ikke kryber. Og selve syningerne er fine med en høj stingtæthed.
På visse af skjorterne bruger vi on-the-edge-sticking, hvor syningerne ligger meget tæt på kanten. Det giver et særligt eksklusivt look.
Knapperne på sumisura. skjorter er 3 mm tykke og i det, man kalder ”mother-of-pearl”. De er syet på med krydssyning, så de sidder godt fast. Du har sikkert selv prøvet skjorter, hvor knapperne ikke er syet med krydssyninger, så de hurtigt falder af.
Italien har altid været langt fremme inden for tøjdesign. Så vi følger hele tiden udviklingen i modebyen over alle, Milano. Og tager dét til os, som vi mener, vil vare ved. sumisura går ind for klassisk design i den forstand, at det skal være smart men mere end et modelune. Det er jo ikke for sjov, vi laver skjorter.
I en sumisura får du derfor en skjorte, der har det bedste italienske snit, kombineret med særlige unikke men diskrete kendetegn. Så når du selv bruger sumisura. skjorter, vil du kunne genkende en original sumisura skjorte på f.eks. kilen og den præcist fittede sammensyning af rygstykket mellem skuldrene. Er det detaljer, siger du? Ja, netop.