Del

FAQ - oftest stillede spørgsmål

Produkter

Hvordan ser jeg, hvilke mål skjorterne har?

På produktsiden for den enkelte skjorte finder du et link til størrelsesguiden, se her. Du kan også læse mere om skjorten under Skjorte Indsigt, her.

Hvordan finder jeg min skjortestørrelse?

Hvis du er i tvivl om din skjortestørrelse, så mål den på denne måde: Læg et målebånd om din nøgne hals, når du står almindeligt oprejst og afslappet. Målebåndet skal sidde tæt men ikke stramme. Det antal cm, du måler rundt om halsen, er din skjortestørrelse. For at sikre den rigtige størrelse til netop dig, kan du tage dit brystmål, her skal du have assistance af en ven - målebåndet placeres rundt om brystet, ud for 3.-4. knap på skjorten. Du kan nemt sammenligne dine mål i vores målskema og sikre dig den korrekte størrelse. Bemærk i øvrigt, at Sumisura.com fører skjorter i enkelt-størrelser i indenfor de gængse størrelser, og ikke i S-M-L eller dobbelt-størrelser 37/38, som de fleste. Det er en af grundene til, at du kan få vores skjorter til at passe bedre.

Hvor meget krymper skjorterne?

Bomuld er et organisk materiale, og det kan ikke undgås, at det krymper. Som tommelfingerregel krymper bomuld af dårlig kvalitet 5-8%, mens bomuld af så god kvalitet, som det vi anvender hos Sumisura.com, kan krympe 2-3%.

Hvad er jeres største størrelser?

Generelt producerer vi vores designs fra str. 39 helt op til str. 47/48. Enkelte limited edition modeller laves kun op til str 44.

Hvordan sidder Sumisura skjorterne?

Vores skjorter har et Italian fit, hvilket betyder, at de sidder godt til uden at være slim fit. Er du i tvivl om, hvilken størrelse du skal bruge, råder vi dig generelt til at bestille den største af størrelserne.

Hvorfor egyptisk bomuld?

Fordi egyptisk bomuld har længere og blødere fibre end andre bomuldssorter. Det betyder at, at bomuldstråden, som man væver af, bliver mere ensartet og stærkere. Læs mere her.

Hvad betyder 2'ply (2'garn)?

Først spindes bomulden til én tråd. Herefter "snor" man 2 af disse tråde sammen, inden man væver. Heraf ordet "2'ply" eller på dansk "2'garn". Dette giver en bedre kvalitet, og unikke skjorter med en flot glans, der krøller mindre ved brug, er meget nemmere at stryge, krymper mindre, og har længere holdbarhed. Samtidig beholder skjorten sin pasform, den skævvrides ikke under vask, og er betydelig mere behagelig og blød at have på. Læs mere her.

Hvad betyder "garnfarvet"?

Når man garnfarver, betyder det at den enkelte spundne tråd er gennemfarvet inden man væver. Det giver lidt sig selv på mønstrede skjorter, men eksempelvis på ensfarvede har det stor betydning at skjorten er garnfarvet, således at farven trænger så langt ind i den enkelte fibre som muligt, hvorved skjorten ikke mister sin farve på kort tid. Alternativet til garnfarve, er farvning af et stykke stof der allerede er vævet, hvor farven ikke har mulighed for at trænge helt ind i fibrene.

Hvad hvis jeg ikke kan finde en bestemt skjorte i min størrelse?

Hvis skjortestørrrelsen ikke er synlig i din søgning, er det fordi den er udsolgt. Med mindre det er en Limited edition skjorte, er vi sandsynligvis lagerførende i din størrelse inden for kort tid. Du er velkommen til at forhøre dig om skjorten på info@sumisura.com.

Hvordan skal jeg behandle en sumisura skjorte?

Vask den med vrangen ud af på 30-40 grader. Vælg et centrifugeringsprogram på laveste omdrejninger – gerne 400/600. Hæng skjorten op på en bøjle umiddelbart efter vask og lad den dryptørre. Herefter går strygningen som en leg. Skjorter produceret i høj kvalitet bomuld vil, hvis de bliver behandlet som nævnt, ikke krølle nævneværdigt. Se flere tips og råd om skjortepleje her.

Laver I strygefri skjorter?

Nej, vi laver ikke non-iron skjorter, fordi det kræver en kemisk behandling. Denne behandling lukker de naturlige bomuldsfibre og udskiller sig langsomt enten via huden eller ved vask.

Laver I skjorter med ekstra ærmelængde?

Nej, ikke endnu. Vores skjorter har generelt en god længde på ærmerne, men selvfølgelig kan der være tilfælde, hvor der er brug for ekstra længde. Og så snart vi logistisk har ressourcer til det, vil vi tilbyde ekstra ærmelængde. Hold dig orienteret via vores nyhedsbrev.

Har I nogen kortærmede skjorter?

Hvert forår præsenterer vi en begrænset kollektion af kortærmede skjorter. Hold dig orienteret herom via vores nyhedsbrev.

Er der nogen steder jeg kan se skjorterne?

Vores skjorter findes ikke i detailhandlen og kan kun købes online.

Syr I skjorter efter mål?

Nej, det gør vi ikke. Vores skjorter er allerede baseret på måltagning til skræddersyede skjorter, og har derfor allerede den italienske silhuet, som får vores skjorter til at føles skræddersyet. Derved slipper du også for at skulle afsætte tid til måltagning, og du har stadig mulighed for at bytte en skjorte, der ikke passer.

Laver I dameskjorter?

Ja, det gør vi. Vores nye kollektion af dameskjorter er naturligvis lavet efter de samme høje standarder som vores herreskjorter. De er også lavet i det fineste egyptiske 2 Ply bomuld, dog har vi tilføjet en anelse Lycra for at sikre den optimale pasform.

Nyhedsbrev

Hvordan kan jeg abonnere på jeres nyhedsbrev?

Tilmeld dig her. Vi sender nyhedsbreve ca. 2-4 gange om måneden, så du bliver ikke oversvømmet. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet enten ved at bruge afmeld linket i hvert nyhedsbrev eller ved at sende en mail til info@sumisura.dk. Dine oplysninger om navn og e-mail adresse bliver behandlet med største fortrolighed.

Gavekort

Kan jeg købe et gavekort til Sumisura.com?

Ja, det kan du nemt. Benyt dig af Gavekort i menuen og du bliver guidet igennem 3 enkle steps. Du kan vælge om du vil printe gavekortet ud, eller sende gavekortet direkte til den heldige modtager.

Returvarer

Hvad hvis skjorten ikke passer, eller hvis jeg ønsker at bytte den af andre årsager?

Passer tøjet ikke, eller ønsker du af andre årsager at returnere dine Sumisura varer, kan du senest 14 dage efter modtagelse returnere varerne til:

Sumisura.com c/o Prime Cargo A/S
Nordager 28, Terminal 3
6000 Kolding
Att.: Kundeservice

Husk at udfylde den vedlagte returseddel samt et notat om, hvad du ønsker, at vi skal gøre:

  • Bytte til tilsvarende varer i anden størrelse eller andre varer (skriv da hvilken størrelse)
  • Refundere pengene (fortrudt køb) – vi refundere pengene direkte til dit kreditkort

Vi behandler returvarer samme dag, som vi modtager dem.

Levering

Hvor hurtigt leverer I varerne?

Ordrer modtaget hverdage inden kl. 13:00 bliver sendt samme dag. Leveringstiden inden for Danmark er normalt fra dag til dag og til andre EU-lande 2-4 dage. Har du ikke modtaget din pakke senest 3 hverdage efter du har bestilt, bedes du kontakte os, så vi kan spore pakken og sikre os, at der ikke er gået noget galt.

Hvor leverer I?

Vi leverer til alle EU lande

Hvad sker der, når jeg har bestilt varer hos Sumisura.com?

Din ordre bliver registreret øjeblikkelig, når du har bekræftet den, og du modtager hurtigt herefter en ordrebekræftelse pr. e-mail. Modtager vi ordren, inden kl. 13:00 på en hverdag, bliver dine varer pakket og sendt samme dag. Bor du i Danmark, burde du modtage pakken i løbet af 1-3 dage, og bor du i et andet EU land efter 2-4 dage.

Betaling

Er det sikkert, når jeg betaler med kreditkort?

Når du køber hos Sumisura.com, bliver dine kreditkort-data sendt i krypteret format. Vi har ikke adgang til dine data, det har kun PBS i et begrænset omfang. Du kan læse mere om sikkerhed ved betaling af kreditkort ved at klikke på ”betalingsbetingelser"i menuen til venstre.

Jeg har købt en skjorte gennem jeres beklædnings konsulent, hvordan betaler jeg?

Når du bestiller ved en fremvisning, skal du betale ved modtagelse af varerne via en bankoverførsel på almindelig netbank. Fakturaen har du modtaget på email i forbindelse ordreafslutningen. Husk, at overføre det beløb, som står ud for "totalbeløb" samt at påføre fakturanummeret på overførslen. Vor kontonr. i Danske Bank er Reg. 1471 og konto 4768 158266. Det står også nederst på fakturaen. Betalingsbetingelserne er netto kontant med mindre andet er aftalt.

Hjemmesiden

Siden går ned, når jeg prøver at bestille vare?

Det kan jo desværre ske, f.eks. fordi browseren går ned eller på grund af problemer med internet- eller betalingsudbyderen. Hvis det sker, opfordrer vi dig til at tage en kopi eller et skærmbillede af den besked, der kommer frem, når fejlen sker, og sende beskeden til info@sumisura.com. Det vil hjælpe os med at gøre vores hjemmeside endnu bedre.

Kontakt os:
info@sumisura.com

0 varer i din kurv

Din indkøbskurv er tom.

Betalingsmuligheder